Vision for 3D-Musik

Ny teknologi

object-icon-13

Ved at lægge store kræfter i at udvikle et unikt lydsystem til 3D kunstoplevelser, tages der hul på en vision som komponist Kristian Rymkier har påbegyndt. Han ønsker at opfinde et helt nyt musikinstrument som kan afspille sin egen unikke musik.  En 3D-musik hvor instrumentet i sig selv er et 3D-rum, hvori lyd frit kan placeres og erfares overalt omkring én.

Men findes dette ikke allerede? Og er det ikke bare hvor almindelig musik/lyd placeres i f.eks. Sounddomes, andre multikanals-højtalersystemer, i biografen som med Dolby Atmos eller i Virtual Reality og Augmented Reality?

Ny 3D musikteori

Nej, 3D musik er komponeret udfra en tilhørende 3D-musikteori, som Kristian er i færd med at udvikle. Denne teori adskiller sig fra tidligere tiders musikteori ved at gøre 3D-lokation til en grammatisk variabel på lige fod med melodi, harmoni og rytmik. Altså hvor disse fire forhold tilsammen skaber en ny genre af musik hvor rytmik, melodi, harmoni og placering i et euklidisk(3D) rum er unitære.

Udvikling af ny speciel 3D Lyd afspiller

headphone

Afspilleren afspiller lydkompositionen og kan på stående fod ændre mixet af høreoplevelsen afhængig af sin placering i udstillingslokalet og i forhold til afstanden til lys installationen. 

Denne afspiller er installeret og fungerer i en mini computer på størrelse med en tændstiksæske der kan indsættes i brugerens hovedtelefon, derved får hver bruger en helt unik lytteoplevelse afhængig af brugerens position og synsretning - hvilken del af lysinstallationen der kigges mod. Brugerne kan endvidere bevæge sig frit rundt i rummet og derved kreere sin helt egen og unikke lytteoplevelse i samspil med lysets bevægelser.

Teknisk set udregner minicomputeren brugerens position ved at pejle mod et signalnetværk bestående af bluetooth beacons, som på forhånd er opsat i loftet af rummet. Endvidere installeres der head-tracking på hovedtelefonerne som fortæller afspilleren i hvilken retning brugerne kigger.
Hver 3D lydafspiller kreere derved et enestående mix i nuet for lytteren.

Alle afspillere er synkroniseret med lysinstallation gennem en stationær computer som afspiller både lys og lyd og holder det hele i sync. 

Renomeret tonemester Arne Bock er den lydtekniske partner og står for programmering og udvikling af soft- og hardware.

Psykoakustik

Sammen med lysets korrelation (helhedsoplevelsen) bliver dybden i 3D-oplevelsen forstærket med psykoakustik. Dette sker helt automatisk ved at synsinformation bliver korreleret med lydinformation. Det vil sige at ser du et lys glimt 5 meter væk lige foran dig, hvilket er en zone som netop er svær at narre hjernen til at fornemme med ørerne (da ørernes funktion jo er at advare os bagudtil og til siderne - der hvor vi ikke kan se, og derfor kan blive overfaldet, kørt ned osv.). Men med informationen fra lyskilden, vil hjernens logiske netværk blande sig, og fortælle os at lysglimtet og lyden kunne være samme event. Dette er psykoakustik - Og i det her tilfælde er synsinformationen den stærkeste kilde til lokation for hjernen, som så danner forudtaget konklusioner af høresansens information.

Vi har erfaring med og vil selvfølgelig anvende psykoakustikken til vores fordel, med henblik for at skabe en størst mulig effekt af helhedsoplevelsen af lys og lyd i 3D.

black & white 3D_2

Præsentation & debat

Education background concept with copyspace. Back to school.

Vi håber at vi med vores udvikling af soft-og hardware ‘3D-audio sættet’ vil forbedre udstillingsmuligheder i 3D-lyd, og at det kan føre til præsentationer og debat hos konservatorier og universiteter (DMI, DKDM, DJM) samt hos interessegrupper indenfor 3D lyd internationalt: Radio France, Dolby Atmos, Konservatoriet i Paris, Steinberg og Ircam.